Påskeferie 2009

Påsken har budt på et hårdt program. Vi har været lidt bagud på oplevelser, og påsken var en god mulighed for at komme væk fra lejligheden. Da vi har haft besøg af vores gode naboer fra Virum, var der masser af gode grunde til at komme ud i naturen.

Tina, Rene og Kristina ankom med Turkish Airlines den 2. april om morgenen. Desværre kunne Aleksander og Jonas ikke komme, hvilket de vist fortrød lidt, da Rene ringede hjem og fortalte om den Hummer H3 han havde lejet. Det er bare en bil der giver maksimal street credit.

Den første feriedag blev der rigtig slappet af, og vi fik de seneste nyheder fra Virum. Men allerede på vores anden feriedag skulle vi tidligt af sted til gedemarked i Niswa. Afgang fra Oasis var allerede klokken 05:30, så vi kunne nå til Niswa inden gedemarkedet lukkede. Som sædvanligt var det rigtigt hyggeligt i Niswa, hvor de lokale havde godt gang i handlen med geder, køer og andre dyr. Allerede på dette tidspunkt skulle Tina have afløb for et opsparret behov for at købe sko - det skulle blive meget værre senere!

Efter gedemarkedet var vi en i Souk'en inden turen gik videre mod Hat, hvor planen var at køre en af de flotteste off-road turer i Oman. Desværre måtte vi vende om efter ca. 1 km, da vejen var lukket pga. stenskred. Men vi benyttede lejligheden til at slappe af og spise vores frokost midt på vejen - der var jo ingen trafik!

Da vi ikke kunne komme over bjergene måtte vi kører udenom, og det svarer til en omvej på ca. 300 km, for at komme til vores næste destination, som var Al Narda Resort & Spa, hvor vi havde booket en overnatning med Spa til alle de voksne. Al Narda Resort & Spa ligger i Barka kun 50 km fra Muscat. Lige så snart man kommer ind i området føler man sig hensat til et helt andet land. Der er meget grønt, husene er bygget i bungalov stil og transport foregår til fods eller på cykel. Værelserne er store og sengene fantastiske, så vi fik slappet af efter den lange køretur.

Vel hjemme igen fik vi hurtigt travlt med at pakke til den store campingtur, hvor vi over 4 dage skulle køre over 1000km gennem The Woodlands, Wahiba Sands og langs kysten til Barr Al Hakmann sammen med Ole og Dorte og deres sønner Magnus og August. Bilerne blev fyldt godt op med campigudstyr og mad til alle dagene.

Allerede inden vi nåede The Woodlands var der noget, der ikke var som det plejede! Det begyndte at regne, og det regnede så meget at vi måtte holde ind til siden. Og da vi ved at Tine har et "camping traume" var vi allerede begyndt at blive bekymret for om vi kunne indfri vores garanti om godt vejr.

Efter en rigtig flot tur gennem The Woodlands, hvor vi kørte off-road gennem en skov af træer lige i udkanten af ørkenen, kom vi ud til kysten. Efter at have kørt lidt rundt og gravet bilerne fri nogle gange gjorde vi holdt for natten. Vi havde lige akkurat nået at slå teltene op da det begyndte at storme og regne og lyne. Efter at have siddet og holdt på teltstængerne i en time var det tid til at få aftensmad. Vi havde lige nået at tænde grillen, da det begyndte at regne igen. Det var selvfølgelig en særlig oplevelse at tænke tilbage på, men det var hverken særlig sjovt eller helt ufarligt mens det stod på. Der var så meget statisk elektricitet i luften at håret stod lige op i luften på pigerne og antennen på en af bilerne brummede som en højspændingsledning.

Dagen efter var vejret bedre, og vi kørte videre mod syd i strandkanten og senere gennem store sand dunes, hvor bilerne satte sig fast på skift, men dog ikke mere alvorligt end at de hurtigt kunne graves fri. Da vi var trætte af at grave biler fri fandt vi asfaltvejen og fortsatte gennem et meget fladt område mod Barr Al Hakmann, hvor vi ankom lige inden det blev mørkt.

Dagen efter stod på afslapning og badning. Vi havde området stort set for os selv, bortset fra et par lokale fiskere og flamingoer, der fangede fisk i lagunen. Børnene fik samlet flotte muslinger, og Anders fandt to skildpadde skjolde og en kæmpe hval knogle.

Godt sol(for)brændte gik turen hjemad på dag fire, og vel ankommet til Muscat skulle vi i gang med at forberede den næste tur, der gik til Dubai.

Op igen næste morgen og af sted mod grænsen, hvor der i anledning af påsken var travlhed. Da vi ankom til Dubai gik turen direkte til Mall of the Emirates, hvor der blev power shoppet. Tine og Rene, nåede i løbet af ingen tid at købe så meget, at det ikke var muligt at se ud af bagruden på Pajero'en.

Dagen efter var det op og shoppe videre i The Dubai Mall, der ligger i Burj Dubai, hvor verdens højeste hus ligger. Huset er stadig er under opførelse, men har nu nået sin endelige højde. Om eftermiddagen gik turen videre til Burj Al Arab, verdens eneste 7 stjerne hotel, hvor vi havde booket tid til afternoon tea. Gennem 3 timer sad vi i luksus og spiste vi os igennem 8 retter, hvorefter vi godt mætte forlod hotellet for at gå til Souk Jumeirah, hvor den stod på afslapning, loungemusik og øl henslængt i sækkestole. Planen om at besøge The Gold Souk i den gamle bydel blev opgivet, og vi kørte hjem til hotellet for at gå direkte i seng.

Vores sidste dag i Dubai tilbragte i Atlantis Aquaventure, der ligger på spidsen af The Palm Jumeirah. Atlantis Aquaventure er et kæmpe vandland med rutchebaner og wadi's, hvor man bliver ført med strømmen i store baderinge. Børnene forsvandt hurtigt hen til de hurtige rutchebaner, og vi så dem kun en gang imellem i løbet af dagen. Når de voksne ikke flød med strømmen, blev tiden tilbragt i store sækkestole hvor vi slappede af til lyden af lounge-musik. Atlantis var flot, men ikke helt så sjovt som Wild Wadi Waterland.

Efter en lang dag i vandland gik turen hjem til Muscat, hvor vi ankom klokken 2 om natten, meget trætte.

Den følgende uge blev det hverdag igen for Emma, Anders og Henrik, mens vores gæster udforskede Muscat og omegn sammen med Joan.

Emma 12 år

Emma fejrede fødselsdag i marts med oceaner af gaver. Børnene havde fri fra skolen på Emmas fødselsdag, da det også var profetens fødselsdag. Henrik havde også taget fri fra arbejdet, og vi havde en hyggelig dag, hvor vi tog på Shangri'La og spiste frokost. Ugen efter havde Emma inviteret venner i biografen med efterfølgende spisning på en pizza restaurant. Fra starten af havde vi besluttet at Emma selv måtte stå for planlægningen, og det er vist ikke for meget at sige at tingene ikke gik helt som planlagt.

Emma besluttede at der ikke skulle sendes invitationer ud, det var tilstrækkeligt at nævne det i skolen, på msn og sms. Emma fik dog ikke givet den samme besked til alle, og nogle skulle have beskeden via andre, hvilket de ikke fik. Aftalen var at alle skulle mødes klokken 15:00 ved biografen. Emma garanterede at hun havde fuldstændig styr på hvilken film de skulle se. Samme dag blev filmen taget af plakaten. Via biografens hjemmeside, sms og msn fik hun at vi hvilke alternativer der var.

Joan og jeg spurgte om vi ikke skulle køre forbi biografen og checke om alt var som hun troede. Vi har nemlig flere eksempler på at biografens hjemmeside ikke altid er opdateret. Emma blev godt nok sur, men vi insisterede (på trods af at vi ikke ville blande os). Det viste sig at der slet ingen film var om eftermiddagen, og en time før mødetid måtte hun ringe rundt og udskyde arrangementet til senere på dagen.

Nå - vennerne mødtes senere på dagen og havde en god tur i biografen med efterfølgende spisning på pizza restauranten, hvor vi havde booket plads og lovet at betalte for dét de nu bestilte. Selvfølgelig endte det med at de spiste på 10 minutter, da de meget hellere ville "hænge ud" udenfor.

Joan og jeg stod selvfølgelig klar til at holde øje med børnene indtil de blev hentet, da klokken var blevet mange, og det ikke altid sikkert for "expad" børn at færdes ude alene om aftenen. Sikke en oplevelse det var for Joan og jeg. Vi stod der foran biografen i shorts og slidte T-shirts og så den ene unge efter den anden klædt ud til fest og ballade. Biografens parkeringsplads er hvor de unge mødes i weekenden, og specielt de unge mænd kan bruge en hel aften på at køre rundt i deres Amerikanske V8 sportsvogne, hvilket giver totalt trafikkaos. Når bilerne endelig kommer hen til biografen rulles der ned for vinduerne, musikken skrues op og motoren køres helt op i omdrejninger. Hold kæft en larm, men Emma og vennerne hyggede sig rigtigt (og det gjorde Joan og jeg også)!

Der stod vi så i mere end en time indtil børnene blev hentet, og på det tidspunkt var vi fuldstændig opdaterede på hitlisten i Muscat, og hvem der har det største anlæg.

Siden sidst

Vi er godt klar over, at det er noget tid siden der har været aktivitet på hjemmesiden. Der har været fuld tryk på siden jul, og efterhånden som tiden går er der flere og flere ting som bliver rutiner. Det er ikke det samme som at tingene bliver kedelige, der sker bare det at alle de små sjove og skæve ting som vi syntes var anderledes og spændende i starten ikke længere er noget vi tænker specielt over.

Men nu er det vist på tide med en lille status

Efter vores ferie til Thailand fejrede vi jul i Oman. Vi var bare os selv i lejligheden, og vi havde en rigtig hyggelig juleaften med and og ris a la mande. Som sædvanligt var det svært at finde på julegaver til børnene, da de egentlig ikke mangler noget og de ønsker de selv havde langt oversteg hvad der er rimeligt og realistisk.

Nytårsaften blev fejret sammen med Ole og Dorte samt Claus og Leise i Muscat Oasis Residence, hvor vi bor. Igen havde vi en rigtig hyggelig aften og nat. Til midnat mødtes vi med en masse andre ved poolen, hvor rigtig mange hoppede i vandet da klokken slog 12.

Efter juleferien var det om at komme i gang med skole og arbejde igen. På arbejdet er der som sædvanlig meget at lave, og ud over det daglige arbejde bliver der gjort mange tanker om hvordan vi skal organisere os når entreprenørerne kommer på banen.

Emma og Anders klarer sig fortsat rigtig godt i skolen. De får begge fine karakterer, og deres lærer roserne dem for at vise hensyn til andre. Anders har som after school activity (læs frivilligt) været med i "skatteøen". Anders var selvfølgelig pirat! Han har brugt mange timer efter skole, og enkelte weekender, på at øve sig til den store premiere på forestillingen i begyndelsen af marts. Anders har også spillet fodbold i MCFL (Muscat Community Football League), hvor det i år blev til en andenplads i den aldersgruppe Anders var repræsenteret. Anders var selvfølgelig meget stolt.

Emma bruger rigtig meget tid på lektier og venner af alle mulige forskellige nationaliteter, og det bliver til en del "sleep-over's". Selvom Emma til tider synes det er alt for hårdt i skolen, er der ingen tvivl om at hun trives. Hun er blevet rigtig god til at spille tværfløjte, og der øves flittigt tidligt morgen og sen aften.

Joan begyndte på tennis i slutningen af sidste år. Til jul fik hun ny ketcher og det rigtige tennis tøj, og siden da er der kommet rigtig gang i ketsjeren og hun spiller 3 gange om ugen. Selv om det lyder ambitiøst er der vist et stort socialt element i det. Det er i hvert fald utroligt hvor meget information de kan udveksle på halvanden time.

I starten af året solgte vi vores Land Rover og købte en Mitsubishi Pajero i stedet. Den handle udviklede sig til noget af en farce som vi nok aldrig glemmer. Valget stod mellem en Toyota Prado (Land Cruiser) og en Mitsubishi, og selv om vi egentlig helt ville have en Toyota syntes vi at vi fik mest værdi for pengene hos Mitsubishi. Vi endte med at betale depositum for begge biler, og det var først få timer før vi skulle betale det fulde beløb at vi traf vore endelige valg. Vi troede at vi havde gjort en god handel, hvor vi fik 3000 OMR (45.000 DKK) i rabat, men 3 dage efter at vi have hentet vores bil blev prisen sat yderligere ned, og jeg brugte mange timer med sælgeren for at få noget kompensation. Hold kæft hvor var vi sure og skuffede. Det hele endte dog lykkeligt med at vi fik 90.000 km fri service ud over de 6 års garanti. Men vi er glade for bilen som kører godt, har en fed V6 lyd og er fantastik i sand.

Emma fejrede fødselsdag i marts med oceaner af gaver, og det kan I læse om i et separat indlæg. Vi har også lavet et separat indlæg om vores påskeferie, hvor vi havde besøg af vores gode naboer fra Virum.