Skolebakken i Oman: Anders fortælling om vores tur til Wahiba Sands

I dag skal jeg i ørkenen. Det bliver rigtig sjovt. Vi skal køre i 8 timer for at komme derhen. Vi skal også køre med 4 andre familier.

Når vi skulle have frokost kom der nogle kameler. De var rigtig sjove og høje. Da vi kom til ørkenen skulle vi tage noget luft ud af hjulene så vi kunne køre bedre i sandet. Sandet var meget varmt og solen var helt vild varm. Det bumpede meget på vejen. Da vi var kommet til et fladt sted fik jeg lov til at køre bilen det var rigtig sjovt. Min far prøvede at komme op ad en bakke men den var for høj. Vi fandt en anden vej op. Da vi kom op skulle vi se på udsigten men vi fandt også ud af at nogen af vores venner havde mistet deres nummerplade så vi skulle prøve at finde den. Men den var væk. Når vi havde kørt lidt mere camperede vi. Jeg lejede med en dreng som hed Aske og hans lillebror Bjarke vi prøvede at fange noget firben. vi fangede 2 og slap dem fri. Vi begyndte at lave et sandslot det var rigtig sjovt og det bliv enormt. Vi begyndte at lave et bål men det var rigtig svært at få gang i det men det gik. Til aftensmad fik vi kød pomfritter og brød. Efter aftensmad varmede vi nogle skumfiduser over bålet. Når vi var færdige med at lave skumfiduser gik vi i seng.

I morgen tidlig skulle vi have morgenmad og pakke ind og bagefter skulle vi køre længere på grund af vi var der ikke endnu. Vi kørte og vi kørte og vi stoppede ved en strand for at få frokost. Vi badede også det var rigtig sjovt og vi fangede også nogle krabber. Oppe på stranden fandt vi en død fugl. Bagefter skulle vi skynde os videre. Da vi kom til beduinerne som er nogen der lever i ørkenen købte vi noget benzin. Bagefter skulle vi bare finde et godt sted at campere. Og det gjorde vi også. Efter vi havde taget et bord frem tog vi nogle snacks frem.

Nu skulle vi hen og se solnedgangen. Men der var kun 2 biler der ville med og jeg var med i de to biler. Vi kørte over mange store sand bjerge. Men lige pludselig kom vi til et blødt sted og vi sad fast. Vi prøvede og prøvede men vi kunne ikke få den løs. Det blev snart mørkt og vi skulle til at komme hjem. Men vi kunne simpelthen ikke få den op. Vi prøvede at ringe men der var igen forbindelse. Nu blev vi nødt til at gå. Vi efterlod bilerne og så kunne vi hente dem i morgen og så kunne nogle af beduinerne hjælpe os. Da vi var oppe på en høj bakke fik jeg sand i mine øjne det var ret ubehageligt og den var rat stejl og hvis jeg faldt ned vil jeg slå mig på grund af der var skarpe klipper. Dem som var på campen havde tændt en af bilernes lys så vi bedre kunne se hvor campen var. Vi prøvede at signalere at vi var tæt på og så de kunne hente os ned men de kunne ikke se os så vi blev nødt til at gå resten af vejen. Da vi var helt vildt tæt på kom nogle af børnene løbende hen og sagde hej og hvorfor vi var kommet så sent hjem og det var den historie jeg lige har fortalt dig.

Her tager vi luft ud af dækkene

Her kører jeg i fars bil