Friday, January 18, 2008

Nytårstur med Porsche klubben

Ifølge den muslimske kalender falder nytåret den 10. januar i år. Det skulle naturligvis markeres, og den 11. januar havde Porsche klubben inviteret til "New Year's drive" med efterfølgende buffet. Anders og jeg betænkte os ikke et øjeblik og vi skyndte at melde os til.

Ifølge invitationen skulle vi mødes på "Starbucks" på et af in-stederne i Muscat kl. 9:00. Anders og jeg ankom lidt over 9 og linede på foran cafeen som bil nr. 3. Den efterfølgende time ankom i alt 16 fede biler. Standard bilen var en Porsche 911 Turbo, men der var også et par GT2 og GT3 samt en helt vild fed Carrera GT, der ejes af Porsche forhandleren i Muscat.

Standard alderen på føreren var 70 år og nationaliteten britisk. Jeg tænkte tilbage på det tidspunkt hvor jeg havde fortalt mine kollegaer at jeg havde købt en Porsche, og min kollega Ole meget bekymret fortalte mig at det var et alderdomstegn. Efterhånden som bilerne ankom måtte jeg sande at han havde ret.

Billederne herunder viser tydeligt hvor stor en oplevelse det var for Anders og jeg, selvom vi var de eneste i en Cayman, og vores bil var den eneste med under 300 hk.

Egypten

Der er ny gået en uge siden vi kom hjem fra vores ferie til Egypten, hvor vi besøgte Aswan, Luxor, Cairo og Alexandria. Vi har haft en dejlig ferie, som ikke helt var hvad vi havde regnet med.

Da vi satte os i flyveren var vi forberedt på en 2 timers flyvetur. Vi havde glemt tidsforskellen på to timer så turen tog 4 timer. Da vi landede var vi overraskede over at folk gik i vintertøj. Men vi fandt hurtigt ud af der er rigtig koldt i Egypten om vinteren, i hvert fald sammenlignet med Oman, og det betød at vi fik godt brug for det ene sæt varme tøj vi havde med.

Da vi forlod lufthavnen med vores guide og private chauffør blev vi meget hurtigt glade for at vi ikke selv skulle køre, og at vi sad i en relativt ny bil. Trafikken er kaotisk og Egypterne kører alle steder, hvor der er asfalt i deres 30-40 år gamle biler. Når de ikke kan komme fremad dyttes der flittigt. Resultatet er en øredøvende larm, forurenet luft og en meget beskidt by. Der gik ikke lang tid før vi havde sorte "bussemænd".


En af Egyptens store indtægtskilder er turisme, og vi kunne ikke undgå de ekstremt nærgående folk, der overalt forsøgte at sælge plastikpyramider, tørklæder og små figurer. Typisk endte en afvisning med at vi fik deres souvenirs som "gaver", men det varede ikke længe før de kom efter os og forlangte penge for gaverne.

Prisniveauet er næste Europæisk, men kvaliteten af de ydelser man køber et langt fra på Europæisk niveau. Der er ingen tvivl om at man bliver snydt så det driver i Egypten.

Efter en god nats søvn var det tid at udforske Pyramiderne og det Egyptiske museum. Det var en meget stor oplevelse at se hvor udviklet samfundet var for mere end 3000 år siden. Det lykkedes Emma, Anders og jeg at komme helt ind til gravkammeret i Kefron pyramiden, og på det Egyptiske museum så vi mumier, sakofag'er, statuer og guld i store mængder. Vi havde vores helt egen guide som fortalte om de ting vi så.

Efter al den kultur blev vi sat af på Kahn El Khalili basaren, og efter et par timer dér blev vi kørt til stationen, hvor vi skulle med nattoget til Aswan.

Vel ankommet til Aswan mødte vi en ny guide - "Abdul", som fulgte os de kommende 4 dage på vores Nilecruise. Abdul gjorde meget ud af at fortælle de gamle myter om Egypterne og forklare om symbolikken som var gengivet på de mange templer vi besøgte. Emma og Anders lyttede flittigt med i starten, men de syntes at det var nogle være røverhistorier han fortalte. Og efter et par dage syntes de det var sjovere at gå rundt på egen hånd. Abdul var en rigtig god guide, som gjorde sit bedste for at vi havde det godt, og han kunne godt lide at lave lidt sjov med børnene, som blev meget glade for ham.


Vores Nile cruise var et skib med plads til ca. 150 passagerer, men det var kun halvt fuldt. Skibet var næsten nyt og vi fik to meget lækre kahytter som blev vores hjem de næste 4 dage. "Housekeeping" gjorde meget ud af at lave figurer af håndklæderne og vi fandt både elefanter, aber, blomster og krokodiller på vores seng når housekeeping havde ryddet op.

De næste fire dage sejlede vi op ad Nilen sammen med ca. 30 andre skibe. Vi stoppede et par gange på vejen for at se templer. Da vi ankom til Luxor havde vi en hel dag hvor vi var rundt at se Kongernes Dal, Hatshepust templet, Karnak templet og Luxor templet. Det var en meget stor oplevelse, og specielt de tre gave vi så i Kongernes dal gjorde et stort indtryk.



Efter Luxor var det retur til Cairo med nattog igen. Efter et hurtigt bad på hotellet gik turen i bil ad den hullede motorvej til Alexandria hvor vi tilbragte dagen i endnu en beskidt og fattig by. Men vi fik set katakomberne, kongeslottet, det nye bibliotek og de gamle Københavnske sporvogne, som stadig kører rundt i Alexandria.

Det var så den uge, og dagen efter vores udflugt til Alexandria tog vi flyveren tilbage til Muscat, og vi nød at komme tilbage til varmen.