skip to main |
skip to sidebar
Så blev Joan et år ældre, men det er jo svært at se. Joan blev fejret med gaver og fødselsdagssang på sengen. Der var også kommet fødselsdagskort fra farmor og farfar hele vejen fra Danmark. Stuen var pyntet op med dannebrogsflag, og der var flødeskumskager til eftermiddagskaffen.
Om aftenen var vi på Hyatt, der er et af de finere hoteller i Muscat, og prøve deres buffet. Jeg har prøvet buffeten et par gange før og den er superlægger. Nu er det bare sådan at om onsdagen er der fiskebuffet. Børnene er slet ikke til fisk, og jeg er da heller ikke helt vild med fisk i lange baner. Men vi blev meget positivt overraskede over hvor godt det smagte, og Anders var oppe og hente "Kingfish" to gange til stor overraskelse for Joan og jeg.
Joan og børnene havde været ude og shoppe dagen før. Emma og Anders havde fået 10 Rialer (150 kr) til at købe en gave for. Derefter havde børnene begivet sig ud på egen hånd og havde fundet en flot halskæde og et hårdspænde, som de selv havde købt og betalt for uden hjælp fra voksne. De er helt sikkert bedre til Engelsk end de vil have vi skal tro
Joan havde også selv købt en gave - en superlægger blender fra "Kitchenaid" - da hun var i Skive. Det var en dyr gave, så Joan fik hele familien til at bidrage. Det vidste jeg ikke noget om, så mens Joan og børnene var i Danmark investerede jeg i 2 litografier, som vi havde set på et lokalt galleri inden sommerferien. Jeg satsede også på at "min gave" var fra hele familien, men det skulle jeg ikke have gjort. Nu har jeg selv betalt, og Joan har selvfølgelig fortjent det hele. 
Så kom vi endelig på den længe ventede tur til Turtle Beach sammen med min kollega Michael og hans datter Julie, der er på besøg fra Danmark.
I god tid havde vi booket to værelser på Turtle Beach Resort, der er en række sivhytter med en rimelig komfort, som ligger ca. 25km fra skildpaddestranden.
Vi skulle jo have en tur ud af det, så vejen til Turtle Beach gik forbi ”Sinkhole”, der er en stor underjordisk grotte, der er styrtet sammen. Desuden var vi på ”White Beach" og bade i det isblå vand, der har sin farve fra koralerne længere ude i havet. Vi havde taget snorkeludstyr med, men strømmen var meget kraftig og bølgerne store, så det opgav vi. 
Derefter gik turen videre sydpå til Wadi Tiwi, der er en af de flotteste wadier, men også en af sværeste at køre i. Ødelæggelserne efter Gonu var store, så turen på gennem Wadi Tiwi var noget af en udfordring, og ca. halvvejs oppe valgte vi at køre retur for i stedet at bruge tiden på at bade i de store pools. 
Efter Wadi Tiwi var det af sted til Turtle Beach Resort, som vi ankom til lige inden det blev mørkt. Efter aftensmaden startede vi bilerne og kørte forventningsfulde mod skildpaddestranden. Da vi ankom til vagten blev vi mødt af lettere kaos. Der var flere biler og mange mennesker, der ventede uden for bomanlægget. Det viste sig hurtigt at stranden var lukket for flere besøgende den aften, da der allerede befandt sig 150 mennesker på stranden. Selvfølgelig skal skildpadderne have fred til at lægge æg, men vi var da noget nervøse for om vi overhovedet ville få mulighed for at se nogle af de store dyr. 
Næste morgen stod vi op kl. 04:00 og kørte af sted igen. Da vi ankom til bomanlægget parkerede vi bilerne og fortsatte videre til fods. Vi var ikke i tvivl da vi nåede skildpaddestranden. Sandet lignede et månelandskab med store huller, som skildpadderne graver før de lægger æg. Skildpadderne - der vejer 140-160kg - er ca. 20 år før de begynder at lægge æg, og kun 2-3 ud af 10.000 æg bliver til fuldt udvoksede skildpadder. Det er ikke svært at forstå, at det er en truet race.
Vi fandt masser af skildpadder – såvel store som små. Og bortset fra ca. 10 englændere havde vi stranden helt for os selv. Kl. 06:30 havde de sidste skildpadder forladt stranden og vi kørte retur til vores resort, hvor vi fik morgenmad.
Vejen hjem gik sydpå langs kysten, og herfra ind i landet hvor vi kørte langs ørkenen til Wadi Khalid, der har nogle meget store pools som er et populært udflugtsmål for omanere. Da omklædningsrummet var besat af omanske kvinder, som nægtede fremmede adgang, var det kun Anders og jeg der kom i vandet. Joan og Emma nøjedes med at se på. Efter Wadi Khalid gik turen hjem gennem bjergene, hvor vi oplevede kraftig regn. 
Vi har haft en dejlig weekend med Michael og Julie, og en lang køretur på næsten 800km med mange oplevelser
Joan og børnene har haft en dejlig sommerferie i Danmark. Tak til alle, der har lagt hus og spisebord til. Selv blev min sommerferie lidt anderledes end ventet. Jeg fik et telefonopkald mens jeg stod og ventede på min bagage i Københavns Lufthavn. Beskeden var at jeg skulle rejse retur til Oman med det samme for at give en præsentation for en række ministre. Efter et par gange frem og tilbage til Oman fik vi mulighed for at holde en lille uges ferie i Rørvig, hvor vi bl.a. kunne fejre Anders fødselsdag. 
Efter en lang rejse kom vi alle tilbage til Oman den 27. juli. Rejsen herned gik fint. Helt usædvanligt fløj alle flyene til tiden, så vi ankom planmæssigt til sidst på aftenen. Desværre måtte vi stå i kø i mere end en time ved paskontrollen før vi blev stemplet ind og kunne hente bagage og bil.
Det var dejligt at være tilbage og Joan og børnene var glade for at se deres indbo, som de har måttet undvære i næsten 3 måneder. Selvom klokken var mange blev flyttekasserne endevendt inden vi gik i seng.
De næste par dage gik med at flytte ting på plads og sætte billeder op. Det kulminerede desværre med at en af vores underboer, en gammel småfuld englænder, ringede på kl. 22:00 iført pyjamas og badesandaler og klagede over at vi støjede – sådan en idiot…
Nu har hverdagen meldt sig. Og her om sommeren sker der ikke meget i Oman. Vejene ligger øde hen i weekenden, og de fleste kollegaer og legekammerater er stadig på sommerferie, så Emma og Anders synes det hele er lidt kedeligt.
Vi har været på et par ture oppe i bjergene, og Joan og børnene har været på det lokale eksperimentarium. Og så bliver der læst en masse bøger. Både Emma og Anders har læst mere end 20 bøger i sommerferien – de fleste er godt nok på dansk, men det er stadig rigtig godt gået.
I sidste weekend var vi så endelig på Turtle beach, mere om det senere.
