Musandam ligger adskilt fra den resterende del af Oman lige ud til Hormuz stædet. For at komme fra Muscat til Musandam i bil skal man krydse de Forenede Arabiske Emirater (UAE). Turen derop tager 7-8 timer i bil og går gennem nogle af de mere fattige Emirater - Fujairah og Sharjah. Musandam bliver kaldt "de arabiske fjorde" og er også kendt for "The Telegraph Island", hvor englænderne mellem 1864 og 1869 havde en kabelstation, der forbandt Indien med Basrah i Iraq.
Joan og jeg havde længe snakket om at tage til Musandam når farmor og farfar kom på besøg, og da deres billetter var bestilt i begyndelsen af september kontaktede jeg straks det eneste større hotel for at booke pladser. Men der var ingen ledige pladser pga. Eiden, hvor alle har fri og mange rejser ud i landet. Jeg kontaktede et rejsebureau, og de kunne skaffe plads i nogle hotellejligheder, som flere kollegaer også har benyttet. Jeg bad dem om at reservere pladser men fik aldrig en bekræftelse, og det var først 3 dage før vi skulle af sted at det endelig lykkedes at få bekræftet vore pladser.
Turen frem og tilbage til Musandam var lang og støvet. Vi var overraskede over hvor fattigt og nedslidt alting var sammenlignet med Dubai. Ved grænsen var vi udsat for et utroligt bureaukrati, og det tog os hver gang næsten en time at krydse grænsen selvom der ikke var kø.
Da vi krydsede grænsen til Musandam var det som at komme til en anden verden. Vejene var pludselig i perfekt stand, naturen var fuldstændig uberørt, vi kørte langs fjordene med det krystalklare vand og der var helt øde sammenlignet med trængslen i UAE.
Efter en god nats søvn var det tid til Dhow cruise, en 7 timers sejltur på fjordene med mulighed for at se delfiner og snorkling. Vi fandt delfinerne, og det lykkedes for vores kaptajn at få dem til at leje med os. Det foregik på den måde, at han sejlede helt hen til dem og satte fuldt fart på båden. Det fik delfinerne til at følge efter i kølvandet, og så gik det i fuldt fart fremad.
Næste stop var den berømte Telegraph Island, der egentlig bare en lille klippeø med resterne af en ruin. Men ud for øen er der et fantastisk fiskeliv og gode muligheder for at snorkle. Snorkeludstyr var noget af det første vi købte da vi kom til Oman, men vi har aldrig brugt det (bortset fra da vi testede det i poolen). Hovedårsagen er at børnene ikke er trygge ved at bade så snart de ser en lille bitte fisk eller en haletusse. Men børnene hoppede i sammen med alle de andre, og de var helt vilde med at svømme rundt sammen med de store fisk, hvor de største var næsten en meter lange. Det var lidt som at befinde sig i Danmarks Radios saltvandsakvarium.
Joan og jeg havde længe snakket om at tage til Musandam når farmor og farfar kom på besøg, og da deres billetter var bestilt i begyndelsen af september kontaktede jeg straks det eneste større hotel for at booke pladser. Men der var ingen ledige pladser pga. Eiden, hvor alle har fri og mange rejser ud i landet. Jeg kontaktede et rejsebureau, og de kunne skaffe plads i nogle hotellejligheder, som flere kollegaer også har benyttet. Jeg bad dem om at reservere pladser men fik aldrig en bekræftelse, og det var først 3 dage før vi skulle af sted at det endelig lykkedes at få bekræftet vore pladser.
Turen frem og tilbage til Musandam var lang og støvet. Vi var overraskede over hvor fattigt og nedslidt alting var sammenlignet med Dubai. Ved grænsen var vi udsat for et utroligt bureaukrati, og det tog os hver gang næsten en time at krydse grænsen selvom der ikke var kø.
Da vi krydsede grænsen til Musandam var det som at komme til en anden verden. Vejene var pludselig i perfekt stand, naturen var fuldstændig uberørt, vi kørte langs fjordene med det krystalklare vand og der var helt øde sammenlignet med trængslen i UAE.
Efter en god nats søvn var det tid til Dhow cruise, en 7 timers sejltur på fjordene med mulighed for at se delfiner og snorkling. Vi fandt delfinerne, og det lykkedes for vores kaptajn at få dem til at leje med os. Det foregik på den måde, at han sejlede helt hen til dem og satte fuldt fart på båden. Det fik delfinerne til at følge efter i kølvandet, og så gik det i fuldt fart fremad.
Næste stop var den berømte Telegraph Island, der egentlig bare en lille klippeø med resterne af en ruin. Men ud for øen er der et fantastisk fiskeliv og gode muligheder for at snorkle. Snorkeludstyr var noget af det første vi købte da vi kom til Oman, men vi har aldrig brugt det (bortset fra da vi testede det i poolen). Hovedårsagen er at børnene ikke er trygge ved at bade så snart de ser en lille bitte fisk eller en haletusse. Men børnene hoppede i sammen med alle de andre, og de var helt vilde med at svømme rundt sammen med de store fisk, hvor de største var næsten en meter lange. Det var lidt som at befinde sig i Danmarks Radios saltvandsakvarium.
No comments:
Post a Comment