Salalah

I sidste uge benyttede vi lærernes årlige "staff day" til at holde en forlænget weekend i Salalah sammen med Claus og Leise og deres tre børn Manuel, Benedicte og Philippa.

Salalah ligger 1000 km syd for Muscat, ikke langt fra Yemen. Salalah er kendt for deres monsoon (Kareef), der i august måned forvandler de tørre områder til frodige sletter. Da vi stadig er midt i Ramadanen, havde vi ikke problemer med at booke to gode værelser på Crowne Plaza, der er et af de bedste hoteller i byen med en beliggenhed helt ud til vandet og tæt på banan- og kokosnød plantagerne.

Turen frem og tilbage foregik i bil. Turen til Salalah svarer nogenlunde til at køre fra København til München, og der er nok ikke mange, der er indstillet på at køre den strækning tur/retur på kun 4 dage. Men trafikken hernede er langt mindre, og når man komme ud i ørkenen er der ingen fartkameraer. Derfor var det bare sømmet i bund, og med en gennemsnitshastighed på over 140 km/t kom vi hurtigt fremad. Eneste ulempe var et benzinforbrug på 4.8 km/l, uha uha.

Efter at have tilbragt adskillige timer i ørkenen kom vi til det bjergpas, der ligger umiddelbart nord for Salalah. Da vi passerede passet blev alting pludseligt meget grønt, og mindede mest af alt om Sydfrankrig. Temperaturen faldt samtidig fra 38 grader til 25-28 grader. Vi måtte stoppe bilen mange gange de sidste 50 km før Salalah for at tage billeder og gå i det høje græs. Det lyder måske mærkeligt for jer i Danmark, men i Muscat er de få græsplæner kunstigt anlagt og passet som var det en golfbane.

Da nøglerne til værelserne var udleveret var det i badetøjet og så i poolen. Efter poolen gik turen videre ud i havet, hvor vi væltede os i de store bølger på trods af badeforbud.

Vi have to hele dage i Salalah inden turen gik tilbage til Muscat. Vi brugte formiddagen på at slappe af ved poolen og eftermiddagen på at tage på ture. Vi var bl.a. i Wadi Darbat, hvor vi pludselig mødte en stor flok kameler, som på afstand lignede en flok dinosaurer. Vi var også en tur syd for byen, hvor naturen er helt anderledes rå og barsk. Claus og jeg fik også lokket alle med på en tur til den eksisterende lufthavn, og det område hvor den nye lufthavn skal bygges.

Timingen for vores tur til Salalah var perfekt. Pga. Ramadanen havde vi stort set hotellet og poolen for os selv. Kareef'en var overstået så vi undgik regn men kunne samtidig nyde alt det grønne. Emma og Benedicte kende hinanden fra Oasis hvor de tit leger sammen, så de fandt hurtigt sammen. Anders nød selskabet med Manuel, der godt nok er lidt ældre end Anders, men stadig med på at lave lidt fis sammen med Anders.