Farmor og farfars bryllupsdag

Mandag den 15. oktober kunne farmor og farfar fejre 47 års bryllupsdag, men det var vidst ikke noget de havde tænkt sig at gøre noget ud af. Joan ville det anderledes, og bestilte bord til brunch på "The Chedi", der er et af byens allerbedste hoteller, og stedet hvor europæere bor, der kan lide at se sig. Brunchen og hotellet var en flot oplevelse og meget anderledes end stort set alt andet i Oman. Om aftenen stod den på chokoladekage og tegninger fra Emma og Anders.

Med farmor og farfar på tur til Nizwa

Torsdag den 4. oktober landede farmor og farfar efter en lang flyvetur med Swiss. Flyveturen var gået fint og efter det sædvanlige bøvl med visum osv. mødte vi dem i ankomsthallen i fin form.

Fredag blev det til en køretur rundt i byen og masser af hvile. De følgende dage tog Joan de gamle rundt i byen mens jeg var på arbejdet og børnene i skole. De har bl.a. set alle shopping centre (stakkels farfar), skolen, souken, gallerier og div. museer. Det er også blevet til hele tre ture til den store moske. Første gang blev de afvist da Joans bukser var for korte. Da de kom tilbage i korrekt påklædning var moskeen ved at lukke så det blev kun til et hurtigt kig. Tredje gang var der endelig tid til at se det hele. Det hele foregik under ramadanen så der var meget stille i byen og alle cafeer og spisesteder var lukket.

Torsdag den 11. oktober kørte vi alle til Nizwa, hvor jeg havde booket 2 overnatninger på hotel Golden Tulip. Inden vi ankom til hotellet kørte vi på de gamles første rigtigt off-road tur op på Qiyut, der ligger i over 2000 højde.

Fredag var vi tidligt oppe og på gedemarked i Nizwa. Sammenlignet med vores tidligere besøg på gedemarkedet var der godt gang i handlen, men desværre også lidt flere turister. Vi købte dog ikke noget. Efter gedemarkedet var vi en tur i det imponerende Nizwa fort. På trods af ramadanen var det muligt at få en kold cola på fortets cafeteria, hvilket var en uventet og dejlig overraskelse.

Efter Nizwa gik turen til Wadi Damm, der ligger ca. 100 km fra Nizwa. Wadi Damm ligger på den rute der gennem århundrede er blevet brugt af karavaner der har transporteret varer tværs over den Arabiske halvø. Der ligger flere grave i Wadi Damm, og de ældste er op til 5000 år gamle. Da vi nåede enden af vejen forsatte vi til fods til den første pool, hvor Emma, Anders og jeg smuttede en tur i det kolde vand.

Lørdag checkede vi ud og tog den obligatoriske tur over Hat tilbage til Muscat. Vi havde besluttet at forlænge turen lidt og fortsatte over Wadi Satan, som senere skulle vise sig at leve op til dens navn. Turen over Hat denne gang er den flotteste vi har oplevet med en rigtig god sigtbarhed. Der var dog koldt på toppen, temperaturen i bilen viste 18 grader.

På vejen ned gjorde vi holdt og fulgte guide bogens anbefaling om at vandre gennem en kløft op til byen Balad Sayt. Turen var noget af en udfordring for unge og gamle, og vi måtte skiftevis skubbes og hives op ad store sten på vej gennem kløften inde vi endelig kom til byen, som ligger fantastisk smukt mellem bjergene. For ikke at udfordre skæbnen for meget besluttede vi at Anders og jeg skulle tage turen tilbage gennem kløften alene og hente bilen for derefter at køre op til byen og samle resten af familien op.

Derefter gik turen videre gennem Wadi Bani Awf og videre over til Wadi Satan. Det var vores første besøg i Wadi Satan, men bestemt ikke vores sidste. Da klokken var ved at være mange besluttede vi os til at køre direkte ud gennem wadien. Turen ud gik i fuld fart gennem små vandløb og det er ikke svært at forestille sig hvorfor wadien har fået netop det navn når man ser de blankpolerede klippesider i den snævre slugt. Pludselig var der noget der ikke var som det plejede og jeg stoppede bilen for at checke hvad der var galt - bilen var punkteret lige midt i wadi Satan - satans også!!! Gudskelov opdagede vi punkteringen i tide, og efter et hurtigt hjulskift gik det endelig hjemad.

Salalah

I sidste uge benyttede vi lærernes årlige "staff day" til at holde en forlænget weekend i Salalah sammen med Claus og Leise og deres tre børn Manuel, Benedicte og Philippa.

Salalah ligger 1000 km syd for Muscat, ikke langt fra Yemen. Salalah er kendt for deres monsoon (Kareef), der i august måned forvandler de tørre områder til frodige sletter. Da vi stadig er midt i Ramadanen, havde vi ikke problemer med at booke to gode værelser på Crowne Plaza, der er et af de bedste hoteller i byen med en beliggenhed helt ud til vandet og tæt på banan- og kokosnød plantagerne.

Turen frem og tilbage foregik i bil. Turen til Salalah svarer nogenlunde til at køre fra København til München, og der er nok ikke mange, der er indstillet på at køre den strækning tur/retur på kun 4 dage. Men trafikken hernede er langt mindre, og når man komme ud i ørkenen er der ingen fartkameraer. Derfor var det bare sømmet i bund, og med en gennemsnitshastighed på over 140 km/t kom vi hurtigt fremad. Eneste ulempe var et benzinforbrug på 4.8 km/l, uha uha.

Efter at have tilbragt adskillige timer i ørkenen kom vi til det bjergpas, der ligger umiddelbart nord for Salalah. Da vi passerede passet blev alting pludseligt meget grønt, og mindede mest af alt om Sydfrankrig. Temperaturen faldt samtidig fra 38 grader til 25-28 grader. Vi måtte stoppe bilen mange gange de sidste 50 km før Salalah for at tage billeder og gå i det høje græs. Det lyder måske mærkeligt for jer i Danmark, men i Muscat er de få græsplæner kunstigt anlagt og passet som var det en golfbane.

Da nøglerne til værelserne var udleveret var det i badetøjet og så i poolen. Efter poolen gik turen videre ud i havet, hvor vi væltede os i de store bølger på trods af badeforbud.

Vi have to hele dage i Salalah inden turen gik tilbage til Muscat. Vi brugte formiddagen på at slappe af ved poolen og eftermiddagen på at tage på ture. Vi var bl.a. i Wadi Darbat, hvor vi pludselig mødte en stor flok kameler, som på afstand lignede en flok dinosaurer. Vi var også en tur syd for byen, hvor naturen er helt anderledes rå og barsk. Claus og jeg fik også lokket alle med på en tur til den eksisterende lufthavn, og det område hvor den nye lufthavn skal bygges.

Timingen for vores tur til Salalah var perfekt. Pga. Ramadanen havde vi stort set hotellet og poolen for os selv. Kareef'en var overstået så vi undgik regn men kunne samtidig nyde alt det grønne. Emma og Benedicte kende hinanden fra Oasis hvor de tit leger sammen, så de fandt hurtigt sammen. Anders nød selskabet med Manuel, der godt nok er lidt ældre end Anders, men stadig med på at lave lidt fis sammen med Anders.