Joan og jeg havde snakket om at køre derned et stykke tid. Jeg spurgte Henrik og Birgitte om de ville med. Det ville de godt. Birgitte spurte om Else og Adrian ville med. Else spurgte om Christa og Lars ville med, og de spurgte om Claus og Leise ville med. Alle sagde ja og lige pludselig var vi 5 familier med børn i alderen 3 til 14 år - i alt 21 personer. Så mange har vi aldrig været af sted med før, men det var rigtig hyggeligt, så det er bestemt ikke sidste gang vi gør det.
Omkring halvvejs inde i wadien gjorde vi holdt ved den første pool, hvor børnene fandt en god sten hvorfra de kunne hoppe i vandet. Da alle var samlet og vi havde fået lidt af spise og drikke gik turen videre mod grotten for de flestes vedkommende. Stien var skyllet væk så vi måtte kravle mellem stenene for at komme til vores bestemmelsessted. Jeg har problemer med ryggen igen, så for mit vedkommende gik det lidt langsomt. Jeg følte mig godt nok gammel og svagelig da jeg ikke kunne følge med Emma og Anders.
Det sidste stykke ind til grotten skal man svømme temmelig langt gennem i alt 3 pools. Joan og Birgitte valgte at stoppe her og vente sammen med nogle af børnene. Emma, Anders og jeg var på holdet der fortsatte. Da vi nåede indgangen til grotten var jeg meget spændt på om Emma og Anders have modet til at svømme under vandet og ind i grotten, men de havde ingen betænkeligheder overhovedet.
Efter at have svømmet rundt i grotten et stykke tid gik turen den lange vej tilbage gennem wadien og retur til Muscat i bil.

Før Gonu

Efter Gonu






No comments:
Post a Comment