Om aftenen var vi på Hyatt, der er et af de finere hoteller i Muscat, og prøve deres buffet. Jeg har prøvet buffeten et par gange før og den er superlægger. Nu er det bare sådan at om onsdagen er der fiskebuffet. Børnene er slet ikke til fisk, og jeg er da heller ikke helt vild med fisk i lange baner. Men vi blev meget positivt overraskede over hvor godt det smagte, og Anders var oppe og hente "Kingfish" to gange til stor overraskelse for Joan og jeg.
Joan og børnene havde været ude og shoppe dagen før. Emma og Anders havde fået 10 Rialer (150 kr) til at købe en gave for. Derefter havde børnene begivet sig ud på egen hånd og havde fundet en flot halskæde og et hårdspænde, som de selv havde købt og betalt for uden hjælp fra voksne. De er helt sikkert bedre til Engelsk end de vil have vi skal tro
Joan havde også selv købt en gave - en superlægger blender fra "Kitchenaid" - da hun var i Skive. Det var en dyr gave, så Joan fik hele familien til at bidrage. Det vidste jeg ikke noget om, så mens Joan og børnene var i Danmark investerede jeg i 2 litografier, som vi havde set på et lokalt galleri inden sommerferien. Jeg satsede også på at "min gave" var fra hele familien, men det skulle jeg ikke have gjort. Nu har jeg selv betalt, og Joan har selvfølgelig fortjent det hele.


No comments:
Post a Comment