Her sker ingenting

Joan og børnene har haft en dejlig sommerferie i Danmark. Tak til alle, der har lagt hus og spisebord til. Selv blev min sommerferie lidt anderledes end ventet. Jeg fik et telefonopkald mens jeg stod og ventede på min bagage i Københavns Lufthavn. Beskeden var at jeg skulle rejse retur til Oman med det samme for at give en præsentation for en række ministre. Efter et par gange frem og tilbage til Oman fik vi mulighed for at holde en lille uges ferie i Rørvig, hvor vi bl.a. kunne fejre Anders fødselsdag.



Efter en lang rejse kom vi alle tilbage til Oman den 27. juli. Rejsen herned gik fint. Helt usædvanligt fløj alle flyene til tiden, så vi ankom planmæssigt til sidst på aftenen. Desværre måtte vi stå i kø i mere end en time ved paskontrollen før vi blev stemplet ind og kunne hente bagage og bil.

Det var dejligt at være tilbage og Joan og børnene var glade for at se deres indbo, som de har måttet undvære i næsten 3 måneder. Selvom klokken var mange blev flyttekasserne endevendt inden vi gik i seng.

De næste par dage gik med at flytte ting på plads og sætte billeder op. Det kulminerede desværre med at en af vores underboer, en gammel småfuld englænder, ringede på kl. 22:00 iført pyjamas og badesandaler og klagede over at vi støjede – sådan en idiot…

Nu har hverdagen meldt sig. Og her om sommeren sker der ikke meget i Oman. Vejene ligger øde hen i weekenden, og de fleste kollegaer og legekammerater er stadig på sommerferie, så Emma og Anders synes det hele er lidt kedeligt.

Vi har været på et par ture oppe i bjergene, og Joan og børnene har været på det lokale eksperimentarium. Og så bliver der læst en masse bøger. Både Emma og Anders har læst mere end 20 bøger i sommerferien – de fleste er godt nok på dansk, men det er stadig rigtig godt gået.

I sidste weekend var vi så endelig på Turtle beach, mere om det senere.