Kan vi mon få et bad i Dubai?

Problemerne ved at få vand vil åbenbart ingen ende tage. På trods af at det igen er tilladt at vaske bil, og græsset på offentlige arealer vandes dagligt, er vi igen uden vand. Både Joan og jeg har flere gange været på ejendomskontoret og snakket med ejendomsinspektør Hussein og manager Jessie. Det er efterhånden meget svært at bevare fatningen, når vi får besked på at vandet er på vej "Insallah" (om Allah vil).

I starten skyldtes vandmanglen problemer med den offentlige forsyning efter cyclonen Gonu. Da den blev mere stabil var der problemer med pumperne i ejendommen. Da pumpeproblemerne blev løst skulle vandet pumpes fra en centraltank og ud til de decentrale tanke, der findes ved hver opgang. Da ejendommen ligger på en bakke, og vi bor på øverste etage i den opgang der ligger øverst på bakken - og længst væk fra centraltanken - fyldes vores tank sidst.

I onsdags var den helt gal. Vi have igen været uden vand - denne gang i to dage - og vi var efterhånden godt trætte af at tage bad i 1.5 liters kildevandsflasker, som vi dagligt slæber hjem fra supermarkedet. Joan var på ejendomskontoret 3 gange, og fik hele tiden at vide at vandet var på vej. Da jeg kom hjem fra arbejdet gik vi begge på kontoret. Efter lidt ventetid kom Jessie og Hussein. Vi fik den samme sang fra de varme lande om Jessies problemer med lejerne og myndighederne, men hun var virkelig opsat på at hjælpe os, og da jeg kunne forklare hende hvordan hun kunne skaffe vand, gik der ikke lang tid før hun beordrede håndværkerne til at lukke for forsyningen af vand til de opgange, der ligger tættere på centraltanken. Samme aften havde vi vand igen, og vi har haft vand hele weekenden.

Vandmanglen er klart vores største problem for tiden, men det er langt fra det eneste. Vores indbo er stadig ikke kommet, og børnene savner virkeligt deres ting (og jeg savner en sofa som jeg kan ligge i efter arbejdet). Skibet med vores indbo var planlagt til at ankomme den 13. juni, men det skulle lige en tur forbi Dubai først. Nu skulle det være ankommet til Muscat, men i onsdags fik jeg så at vide, at intet kan forlade havnen før politiets computer er oppe at køre igen om 2-3 uger.

Samme computer er skyldt i at vores ferie til Dubai er i fare. Joan og børnene har ikke den obligatoriske road-permit, som er en tilladelse alle omanere og expads skal have før de kan forlade Oman i bil. Tilladelsen gives af politiet, men det kan de ikke når computeren er i stykker. I 2 uger har vi håbet på at det skulle lykkes at få en road-permit. I tirsdags så det endelig ud til at det kunne lykkes, men onsdag kom svaret at vi ikke kunne få vores tilladelse.

Det mest irriterende ved at hele er at vi bor i et land, hvor alting kan lade sig gøre, hvis man kender systemet. Bl.a. derfor har vi lokalt ansatte på kontoret, som skal hjælpe med disse ting. Men de vil helt sikkert ikke gå over i historiebøgerne for deres proaktivitet og initiativ.

Lørdag vil en kollega på kontoret forsøge at skaffe tilladelsen til Joan og børnene. Selvom det ikke lykkes har vi pakket vores ting og er besluttet på at køre op til grænsen. Der går nemlig et rygte om at man godt kan komme over grænsen, men nogen garanti vil ingen give. Så efter at have bestilt og afbestilt hotelværelser flere gange har vi nu 3 overnatninger på Novotel. Planen er bl.a. at komme i verdens største vandland og få pudset stilen af på den store indendørs skibakke i Emirates Mall (insallah).